Spejllamper
Ønsker du et ordentligt lys over dit spejl eller måske på siden, som du har set på diverse spejle, der bliver benyttet til at lægge makeup eller andre former for styling? Hos LampeGuru har du rige chancer for at finde den rette spejllampe for dig. Vores alsidige udvalg her på siden lader dig montere din lampe, som du vil og dermed få et flottere spejl med lys. Gå på opdagelse lige herunder.
Andet lys til badeværelset
Et bredt udvalg af løsninger til spejlbelysning



Hvad er specielt ved en spejllampe?
En spejllampe har som regel ét klart formål: at give et klart og fokuseret lys over spejlet eller i siderne. Her handler det ikke om at skabe en hyggelig atmosfære men i stedet levere god belysning. Spejlet bliver benyttet til praktiske formål, og derfor er det også vigtigt med et lys, der først og fremmest er praktisk og skarpt, så du kan gøre dig flot og klar til dagen.
Designet på de forskellige spejllamper deler som regel også nogle klare fællestræk. Denne lampetype er oftest slank, aflang og elegant i dens form, hvilket lader den hænge tæt indtil spejlet og lyse det hele klart og tydeligt op.
En helt generel anbefaling fra os omkring valg af lamper på badeværelset er, at de gerne må have hvid skærm. Det er nok ikke svært at se, når man kigger kategorien igennem. Der er nemlig sjældent så mange farver i netop badeværelseslamper, og slet ikke i lamper beregnet til at sidde over eller ved siden af spejlet. En farvet skærm vil nemlig ofte både tage en del af den lysmængde, du forventer at skulle bruge, og farverne fra skærmen vil også betyde, at det bliver svært at se sig selv ordentligt, når du kigger dig i spejlet.