Virker Ledvance Smart+ med Philips Hue?
Vi har efterhånden haft en del forespørgsler på om det er muligt at kombinere de forskellige Smart+ produkter vi har i sortiment. Derfor har vi nu kigget nærmere på Hue og Smart+ systemet. Hue systemet er Open Source, hvilket vil sige det er åbent for andre at udvikle på via f.eks. egne Apps. Omvendt er Smart+ systemet fra Ledvance et mere lukket system og kun deres egen App kan bruges.Vi kan ikke give en garanti
I vores test af Ledvance Smart+ produkter på Philips Hue systemet hos LampeGuru, fandt vi, at de fleste produkter fungerer problemfrit, hvilket er angivet i produktbeskrivelserne. Det er dog vigtigt at påpege for potentielle brugere, at Philips Hue når som helst kan ændre kompatibiliteten, hvilket potentielt kan resultere i, at Smart+ lyskilder ikke længere fungerer med Hue systemet. Dette er en vigtig overvejelse for dem, der tænker på at integrere Smart+ produkter i deres Hue-system.
Med det mener vi at, man skal være klar over at Philips Hue altid har muligheden for, at få funktionen af 3. parts lyskilder til at forsvinde igen.
Vi hos LampeGuru har ingen indflydelse på beslutninger taget hos Philips og vi er derfor ikke ansvarlige for Smart+ produkter, du pludselig ikke længere kan bruge i dit Hue system.
Der er derfor ingen garanti for, eller returret af, produkter som ikke længere virker med Philips Hue (medmindre de er ubrugte, men kun testet).
Virker Ledvance Smart+ med Philips Hue?
Ja, nogle varer gør, men andre gør ikke. Vi har skrevet på de varer som vi har testet på Philips Hue systemet, men læs garanti-teksten herover.
Det er vigtigt, at guiden følges præcis, ellers virker det ikke!
Selve tilslutningen af en Ledvance Smart+ pære til dit Hue system sker helt automatisk, ved auto søgning i din Philips Hue App. Pæren findes og virker med det samme. Dette er dog kun tilfældet hvis pæren tilsluttes Hue med det samme og ikke først forbindes til en Ledvance Smart+ app.
Har du allerede tilsluttet din Ledvance lyskilde til Smart+ systemet er du nød til at nulstille pæren:
- Nulstil Ledvance pæren ved først at tilslutte strømmen i 5 sekunder og dernæst afbryde strømmen i 5 sekunder. Dette fortsætter du med 5 gange, indtil pæren giver et kort blik efter du har sat strøm til den igen. Pæren er nu nulstillet og kan tilføjes i Hue systemet.
Kan du ikke finde dit Ledvance Smart+ produkt ved en autosøgning i Hue app, så er det også denne nulstil-procedure du skal følge.
Sådan nulstilles dit Ledvance Smart+ produkt:
- Tænd stopur og pære på præcis samme tid.
- Sluk ved præcis 5 sek. (ikke 6 sek, ikke 4 sek, men 5 sek).
- Tænd pæren ved 10 sek.
- Sluk pæren ved 15 sek.
- Tænd pæren ved 20 sek.
- Sluk pæren ved 25 sek.
- Tænd pæren ved 30 sek.
- Sluk pæren ved 35 sek.
- Tænd pæren ved 40 sek.
- Sluk pæren ved 45 sek.
- Tænd pæren ved 50 sek.
Det er vigtigt, at du rammer disse sekunder præcis! - Når uret viser 56 sek. vil pæren give et kort blink og er derefter nulstillet.
Får du ikke et blink skal du prøve igen. - Find nu pæren i din Philips Hue app ved en auto søgning.
Husk at pæren kun er i søgemode de første 5 sek. efter du har tændt den (hver gang).
Du kan se en illustration af dette i videoen nedenfor:

Er det alle Ledvance Smart+ produkter, der virker?
Vi har testet alle Ledvance Smart+ produkter sammen med Philips Hue og vi har erfaret at alle lyskilder virker fint. Men tjek om vi har skrevet det inde på varen, da det hele tiden kan ændre sig eller nye lyskilder kan komme til.
Når vi snakker tilbehør, så som Ledvance Switch, motion sensor mm. så virker de IKKE til Hue systemet. Kun Ledvance Smart+ Plug virker, da den figurer som en lyskilde i Appen og ikke et tilbehør.
Begrænsninger ved brug af Ledvance Smart+ på Hue systemet?
Ledvance Smart+ er ikke Apple Homekit kompatibelt.
Før Hue Bridge 2.0 kom til verdenen var hele Hue systemet noget mere simpelt, efter Hue er blevet Apple HomeKit kompatibel via Bridge 2.0 er der sket lidt ændringer i hvad man kan og ikke kan med 3. parts lyskilder.
Apple HomeKit giver blandt andet muligheden for at betjene dine lyskilder via Siri (stemmestyring), dette gælder dog kun Friends of Hue kompatible produkter og altså ikke 3. parts lyskilder, herunder Ledvance Smart+. Det betyder altså at du ikke kan styre dine Ledvance Smart+ lyskilder/lamper via Apple HomeKit herunder Siri, fordi Hue ikke har testet og godkendt disse produkter.
Det vil sige at hvis du f.eks. siger Siri kommandoen: "Sluk alt lys", så er det kun dine Hue lyskilder/lamper der reagere og altså ikke dine Ledvance Smart+ produkter.
Philips Hue kan styres via Apple HomeKit appen, men det kan Ledvance produkterne ikke, da de ikke er Apple Homekit kompatible.
Populære Philips Hue produkter