Find den perfekte lampeskærm
Dine lampers fornemmeste opgave er at bringe lys over land – eller i hvert fald over det rum i hjemmet; det spot, den krog, hvor de givne lamper er placeret. Men en lampe uden lampeskærm er der ikke meget ved – der mangler ligesom noget. Derfor har vi lavet denne lille guide, hvor du kan læse med og blive klogere på, hvilke lampeskærme der er det rette valg for netop dine lamper.Uanset, om det er en lampeskærm til en bordlampe, en standerlampe, en væglampe eller en pendel, du er ude efter, så har vi hos Lampeguru både et stort udvalg og stor erfaring med alle aspekter inden for belysning. Vi ved, at en lampeskærm ikke bare er en lampeskærm, og at der er relevante overvejelser at gøre sig, inden den endelige beslutning træffes.
Lampeskærm til bordlampe – stil og udtryk
Din lampeskærm er en del af dit interiør, og derfor er det også vigtigt at finde det rette match til resten af din stil og indretning. Alt efter typen af lampe og placering er der desuden hensyn at tage til størrelse og udformning af lampeskærmen.
Er du f.eks. på udkig efter en ny lampeskærm til din bordlampe, er det en rigtigt god idé også at skæve til lampefodens størrelse, form og design i det hele taget. En tommelfingerregel siger, at din lampeskærm bør være en smule kortere end længden på lampens fod målt fra bunden og op til det nederste af fatningen. Ved at gange dette mål med 0,75 vil du få en længde/højde til din lampeskærm, som i de fleste tilfælde vil levere et harmonisk samlet udtryk. Ydermere vil du ofte få en god effekt af, at lampeskærmens diameter på det bredeste sted er en smule (eller mere) bredere end lampefodens ditto.
Ønsker du at give din indretning lidt karakter, kan du sagtens lege med udtrykket og matche det organiske med det kantede, det moderne med det gammeldags og på den måde skabe din helt egen stil.
Hertil kommer selvfølgelig overvejelser om lampeskærmens farve og form. Farven på din lampeskærm er både et æstetisk valg og et valg baseret på, hvor meget lys, du ønsker, der skal trænge igennem skærmen; der trænger f.eks. mere lys ud gennem en hvid lampeskærm end gennem en sort lampeskærm.
Formen på din lampeskærm spiller også ind på det samlede udtryk. Lampeskærm og lampefod skal komplementere hinanden, hvilket de kan gøre på flere måder. Du kan f.eks. sørge for, at en lampefod i en rund form parres med en rund lampeskærm og omvendt sætte en mere kantet lampeskærm på en firkantet fod. Dette giver en oplevelse af en helstøbt lampe, der udstråler stilrenhed og balance. Ønsker du at give din indretning lidt karakter, kan du sagtens lege med udtrykket og matche det organiske med det kantede, det moderne med det gammeldags og på den måde skabe din helt egen stil.
Lad dig inspirere til dit næste lampeskærmekøb i vores store udvalg af lampeskærme i høj kvalitet her.
Plisseret lampeskærm – en udødelig klassiker
Den plisserede lampeskærm er en ægte klassiker, der synes at passe ind i ethvert hjem. Det foldede materiale, selve det plisserede look, giver en helt særlig lys-skygge-effekt, som er meget æstetisk behagelig. At du dertil kan få din plisse lampeskærm i et utal af farver og til de fleste lampetyper har kun gjort dem mere populære.
En plisseret lampeskærm er typisk meget nem at montere. Vigtigst er det, at du ved, hvilken type montering din lampe kræver. Det kan f.eks. være, at du skal bruge en lampeskærm med klemme, en med bærering til skærmstativ eller en lampeskærm med fatning med omløbsbring. Du kan altid læse de nærmere specifikationer, når du klikker dig ind på den enkelte lampeskærm.
Her finder du alle vores skønne plisserede lampeskærme samlet.
Netop fordi de plisserede lampeskærme er nemme at udskifte og fås i mange farver og materialer, er de en let måde, hvorpå du kan opfriske belysningsudtrykket i hjemmet. Desuden fås de plisserede lampeskærme i mange størrelser, hvilket gør det oplagt at skabe en gennemgående stil med plisserede lampeskærme i flotte, matchende nuancer til både små og store lamper.
Lampeskærme til standerlamper, væglamper og pendler
Som du ved, findes der andre lamper end bordlamper, og selvfølgelig skal dine standerlamper, væglamper og pendler også forsynes med lampeskærme. Når det gælder standerlamper og væglamper gælder overordnet samme princip som med dine bordlamper: Find en lampeskærm, der både matcher resten af lampen, men som også opfylder dine egne personlige indretningspræferencer.
Dine pendler er en lidt anden historie – eller kan i hvert fald være det. Det er fordi, mange pendler rent visuelt blot består af en lampeskærm og et ophæng, og du skal derfor ikke tage hensyn til, om lampeskærmen nu også matcher ”resten af lampen”. Det giver dig en masse muligheder for at lege med udtrykket, som du derfor kan tone ned eller op efter behov og præference.
Her er lampeskærmen af papir eller rispapir et stilrent og klassisk valg, som giver et behageligt lys i et tidløst design; diskret, men altid elegant. Vi har samlet vores lampeskærme i papir her.
Har du i stedet lyst til at skabe lidt mere opmærksomhed omkring din lyskilde, kan du f.eks. gå på opdagelse i vores udvalg af fjer-lampeskærme. Disse luftige og lette lampeskærme besat med gåsefjer i hvide eller sarte pastelnuancer giver et hvilket som helst rum et eksklusivt look og et fjerlet løft – om vi så må sige.
Køb dine lampeskærme hos Lampeguru.dk
Hos Lampeguru.dk er det kun fantasien, der sætter grænsen for din nye lampeskærm. Vi har nemlig gjort os umage med at sammensætte et eksklusivt udvalg, hvor der både er plads til den moderne lampeskærm og retro lampeskærmen – og alt midt imellem. Er du på jagt efter en velour-lampeskærm, en plisseret lampeskærm eller en lampeskærm til bordlampe i romantisk pogade-look, så er du landet det rigtige sted. Når du klikker en lampeskærm fra Lampeguru.dk i kurven, går der ikke længe, før du kan nyde dit nye, lysende indretningselement.