Gode tips til skabsbelysning i garderobeskabet
Sådan får du det bedste lys til garderobeskabet
Garderobeskabet er ofte et undervurderet møbel, hvor du måske ikke tænker over at få god belysning. Men når du skal finde tøj frem til næste dag eller om morgenen, så er det rart, hvis du ikke skal famle i mørket. Det er også irriterende at gå væk fra skabet for at se, hvordan dit tøj ser ud i lyset.
Uanset om dit klædeskab er lille eller stort, så kan den korrekte belysning hjælpe dig med at organisere dit tøj, tilbehør og fodtøj.
Heldigvis behøver du ikke være millionær for at skabe din drømmegarderobe. Med god belysning og de rette farver kan din garderobe se mere rummelig ud og blive praktisk.
Når du skal vælge skabsbelysning, er der tre væsentlige faktorer, du bør forholde dig til:
Nok lys: Masser af belysning får dit klædeskab til at virke større og behageligt. Sørg derfor for at fordele nok lys jævnt i rummet og i skabet.
Naturlig belysning: Lampernes farver må hverken være for gule eller hvide. Du skal kunne se farvekombinationer og mønstre i naturligt lys.
Placering af lamper: Din belysning skal ikke danne skygger, når du leder efter tøj i skabet. Sørg derfor for at placere lamper forskellige steder i soveværelset og med god afstand til hinanden.
Uanset om dit klædeskab er lille eller stort, så kan den korrekte belysning hjælpe dig med at organisere dit tøj, tilbehør og fodtøj. På den måde kan du bedre få styr på detaljerne.
1. Brug naturligt skabslys i lyse farver
Et godt tip til at få godt skabslys i klædeskabet er at vælge neutral belysning eller hvidt lys. Derudover kan du forbedre rummet ved at male dine vægge med bløde, lyse farver.
Har du mulighed for det, så udnyt solens stråler i stedet for at dække vinduerne til med mørke gardiner. Dermed kan sollyset lyse dit skab op. Dette kan du også styrke ved at vælge lamper, der efterligner solens stråler, og som ikke kaster skygger.
Jo højere farvetemperatur, des koldere opfatter vi lyset.
Det er en god idé at kigge efter lyskildens farvetemperatur. Det er et udtryk for, om lyset virker ”varmt” eller ”koldt”. Jo højere farvetemperatur, des koldere opfatter vi lyset. Eksempelvis er et stearinlys på cirka 1.200 Kelvin, en glødepære er cirka 2.700 Kelvin, og dagslys er mellem 5.000 og 11.000 Kelvin.
2. Vælg indbygget lys eller lys over garderobeskabe
Afhængig af indretningen i dit garderobeskab kan du vælge at få spotlys eller aflange lamper til skabet. Det kan også være, at det er bedre med lamper oven over garderobeskabene.
Spotlys egner sig godt til små rum i klædeskabet, hvor der er plads til én eller to spotlys i loftet. Spotlys har et stærkt lys, så selv om rummet er langt, er lamperne stadig nok til at oplyse det, når bare det er smalt.
Fordelen ved en aflang lampe er, at den kan oplyse rækker af tøj, der hænger på bøjle. Lampen er også rigtig god til at placere øverst i skufferne, så deres indhold kan ses.
3. Få smart skabsbelysning med sensor
Vil du gerne forkæle dig selv og slippe for manuelt at tænde lyset i klædeskabet? Løsningen er enkel: installér intelligente LED-lamper med bevægelsessensor . Det vil sige, at når du åbner skabet og rækker ud efter et par bukser, så tænder lamperne helt automatisk. Uden at du skal løfte en finger selv.
Vi anbefaler LED-pærer, da de stort set ikke bruger noget strøm og har en utrolig lang levetid. Hvis du ikke har plads til ledninger og et el-udtag i dit garderobeskab, kan du også få skabsbelysning med sensor, der kører på batterier. Dem skal du ofte kun skifte et par gange om året, alt efter hvor flittig du er til at åbne klædeskabet.
Kig for eksempel efter Philips Hue skabsbelysning, der tilføjer helt nye muligheder til din intelligente belysning. Deres pærer kan du styre via smartphone, tablet eller computer. Pærerne kan du programmere til at lyse på bestemte måder via en app, så det er ganske nemt.
Sørg for forskellige lyskilder i soveværelset
Det er ikke kun godt lys til klædeskab, der er vigtigt. Belysningen i resten af soveværelset er mindst lige så relevant. Det er trods alt her, du bruger en tredjedel af dit liv. Det er derfor en god idé med behageligt lys, så du kan slappe af og føle dig godt tilpas i rummet.
Du kan blandt andet vælge flere forskellige lyskilder, fordi der ofte er brug forskelligt lys i forskellige situationer. Vi anbefaler, at du bruger forskellige lamper, som du placerer forskellige steder. Det kan for eksempel være en natbordslampe, loftlampe og naturligvis lamper til klædeskabet.
Vælg et generelt lys, som kan lyse hele rummet op på én gang, og supplér med mindre lamper ved sengen, eventuelt i hver side. På den måde kan du skabe en varieret belysning, som du har mulighed for at tænde og slukke, så lyset passer til det, du skal bruge det til.
Bliv inspireret af vores mange slags lamper her.